Foredrag og fortælling
Fifty shades of Grundtvig
Grundtvigs tanker skygger ind alle vegne i det moderne samfund.
Der er næppe nogen der citeres så bredt og tit som den gamle samfundsrevser, teolog og digter. Grundtvig er som husmorporno blevet allemandseje og det gør noget ved et samfund på tværs.
Foredrag om menneskets mulighed når vi generindrer det fælles og ikke bygger samfund på det der deler.
Spot on!
Et oplyst folk er aldrig ”nederen”
Foredrag om dannelse og oplysning som en frihedsfaktor i samfundet og livslang læring som demokratisk dynamolygte. Hvis man selv vil være fri, må man lade næsten være det med sig.
Nej til alt og ud af resten.
Aktivisme har flere klædninger og kan forstås som det at være et aktiv for det fælles bedste i et samfund. Medborgerskabets mulighed. Foredrag om tidens krav, kanter, kasser og kampplads og forløsningen ved at vælge sig mennesket og hengivenheden til.
En smoothie med Søren Kierkegaard og Grundtvig
Hvis man blender valget, friheden, kærligheden og nuet til en livssmoothie med sugerør og samtidstvivl i myldretiden, kan man få trang til at stoppe op og spørge mere og svare mindre. Hvorfor nu det?
Frit valg på alle hylder
Men hvem har valgt, hvilke livsmuligheder der står på hylderne.
Fortælling om friheden og samfundets bånd.
Om det frie menneske og det frie valg.
Er frihedens valg blevet til lykkehjuls indkøb?
Hvor frie er vores valg når vi ejer erindringen.
Er uvidenhed valgets egentlige hjemsted.
Med ståsted i det etiske landskab
I kan roligt invitere mig.
At kunne gi hånd på de rigtige tidspunkter, beviser at man er et rigtigt menneske.
besøg i Kirsten Hammanns digt: Jeg civiliserer mig om morgenen.
ved Astrid Søe
Jeg er sgu min egn.
Man siger om mennesker at de er lidt ”egn”.
At de er sære i forhold til de mennesker de omgiver sig med.
Landsbytosser og særlinge har det særkende at de afspejler den egn de bor på.
Astrid Søe fortæller om glæden ved at skille sig ud.
At være egn er at være sig selv.
Svantes viser
Benny Andersens udødelige Svantes viser handler om den næsten ukendte, muligvis afdøde lyriker Svante Svendsen.
Selv præsenterer Svante sig således: Svante Svendsen, født Svensson, blev væk fra mine skånske forældre på en Malmöfærge august 1935 og har siden måttet klare mig selv ved andres hjælp.
Astrid Søe mødes med Svante og Benny Andersen i sang og fortælling.
Livets takt og tone.
livstonen kan ikke ejes.
gjort af det umistelige dirrer den selvstændigt og uden for vor magt.
tonen styrer takten i tilværelsen.
værdien er, at da vi ikke kan eje livstonen, så kan vi heller aldrig miste den.
livstonen lokker og værner os, holder os oppe og er sangbund for hvert trin, når vi går livet i møde.
vi griber ustandseligt efter den, men livets mulighed er utæmmelig.
Guld betyder glæde.
Fortælling om alkymistens forsøg på at finde det ædleste i livet.
En beretning om livet som en lang guldalder.
Ud af skabet!
Alle menneskers liv springer ud af samme læst.
Skabelsen skal ikke hænge på bøjle i skabet.
Øjenkontakt til liv der er levet og folk der skaber sig.
fortælling om verdens skabelsesmyter der mødes i mennesket.
Længslen efter at finde sted.
Der er nok, der har færdige tilbud og hurtige løsninger på livsforståelsen.
De bruger sært nok ensidighed til at give os firkantede regler, vi bare skal følge for at klare det hele.
Og så er der den livskloge forfatter Svend Åge Madsen, som ved, at livet finder sted, og at vi selv igen og igen søger at finde sted.
Foredrag om hans roman, som overraskende hedder ”finder sted”.
I ordet overvintre den sandhed vi forlod.
Det skrevne ord, når aldrig ud før det talte.
Det når sin egen deadline.
Ordets nu, når at dø, før blækket er tørt.
Om det gamle levende ord og skriftens underlige nye gyldighed mellem mennesker.
Jeg havde det lige på læben.
Krise betyder vendepunkt.
Foredrag om de ord man møder undervejs i livet.
Ord der vender op og ned på udvejen.
På livets side.
Måden at se livet på er allerede et valg af glæde.
Grundtvig drejede kristendommen, så den blev glad.
Foredrag om Grundtvigs skift til den glæde, man vælger sig ved at være på livets side.
Det skal skrives!
Fortælling om Søren Aabye Kierkegaard, for egen regning.
Om at leve på klods og få alting skrevet hos livets købmand.
Med tråd til ny dansk litteratur.
Æg.
Æg er livets kilde og døden på den skarpe le.
Man kan ikke lave æggekage uden at slå æg i stykker, siger ordsproget.
Den der vil spise æg, må finde sig i hønsenes kaglen.
Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg, siger H. C. Andersen. Foredrag om ægget der flyttede fra frugtbarheds-troen ind i påsken.
Node-mode og Musik-mord.
Musik er mode og maske, sangen er signal for et nyt slægtled.
Foredrag om den nyeste musik som skaber af livsstil og som våben mod andre.
Mærk,- Alt liv går udad!
Hvilken vej går den nye tid og de nyeste slægtled.
Foredrag om det ældste slægtled i menneskets historie, nemlig de yngste mennesker.
Med tilløb i bogen Supertanker – fra unge om 90’erne.
Højtidsnisser og helårsnisser.
Nissen er dansk som få, men ikke hans navn.
Nisse er et tabuord for gårdboen, der værnede gården.
navnet Nisse kommer af Nicolaus og er et kristent skalkeskjul for en jule-skikkelse, ældre en kristendommen. fortælling om den elskede gårdbo til hverdag og fest.
Venter på vi får begyndt.
Juletræet med sin pynt – og lys som fugle på kviste – er livets træ, der har været trøst og tankehåb i årtusinder.
Fortælling om det gamle livstræ og det ny juletræ, som gemmer fastelavnsriset og majstangen indeni.
Barneglad og engleklog.
Grundtvig kunne sit sprog.
Det mytiske og det poetiske.
En fortælling om et menneske der fortætter tilliden
Bayeux tapetet
Halvfjerds meter verdenshistorie som tegneserie gjort af uldtråde i otte farver - det er bayeux-tapetet.
Fortælling og lysbilleder om historien bag tapetet.
Foredrag og fortælling
Fifty shades of Grundtvig
Grundtvigs tanker skygger ind alle vegne i det moderne samfund.
Der er næppe nogen der citeres så bredt og tit som den gamle samfundsrevser, teolog og digter. Grundtvig er som husmorporno blevet allemandseje og det gør noget ved et samfund på tværs.
Foredrag om menneskets mulighed når vi generindrer det fælles og ikke bygger samfund på det der deler.
Spot on!
Et oplyst folk er aldrig ”nederen”
Foredrag om dannelse og oplysning som en frihedsfaktor i samfundet og livslang læring som demokratisk dynamolygte. Hvis man selv vil være fri, må man lade næsten være det med sig.
Nej til alt og ud af resten.
Aktivisme har flere klædninger og kan forstås som det at være et aktiv for det fælles bedste i et samfund. Medborgerskabets mulighed. Foredrag om tidens krav, kanter, kasser og kampplads og forløsningen ved at vælge sig mennesket og hengivenheden til.
En smoothie med Søren Kierkegaard og Grundtvig
Hvis man blender valget, friheden, kærligheden og nuet til en livssmoothie med sugerør og samtidstvivl i myldretiden, kan man få trang til at stoppe op og spørge mere og svare mindre. Hvorfor nu det?
Frit valg på alle hylder
Men hvem har valgt, hvilke livsmuligheder der står på hylderne.
Fortælling om friheden og samfundets bånd.
Om det frie menneske og det frie valg.
Er frihedens valg blevet til lykkehjuls indkøb?
Hvor frie er vores valg når vi ejer erindringen.
Er uvidenhed valgets egentlige hjemsted.
Med ståsted i det etiske landskab
I kan roligt invitere mig.
At kunne gi hånd på de rigtige tidspunkter, beviser at man er et rigtigt menneske.
besøg i Kirsten Hammanns digt: Jeg civiliserer mig om morgenen.
ved Astrid Søe
Jeg er sgu min egn.
Man siger om mennesker at de er lidt ”egn”.
At de er sære i forhold til de mennesker de omgiver sig med.
Landsbytosser og særlinge har det særkende at de afspejler den egn de bor på.
Astrid Søe fortæller om glæden ved at skille sig ud.
At være egn er at være sig selv.
Svantes viser
Benny Andersens udødelige Svantes viser handler om den næsten ukendte, muligvis afdøde lyriker Svante Svendsen.
Selv præsenterer Svante sig således: Svante Svendsen, født Svensson, blev væk fra mine skånske forældre på en Malmöfærge august 1935 og har siden måttet klare mig selv ved andres hjælp.
Astrid Søe mødes med Svante og Benny Andersen i sang og fortælling.
Livets takt og tone.
livstonen kan ikke ejes.
gjort af det umistelige dirrer den selvstændigt og uden for vor magt.
tonen styrer takten i tilværelsen.
værdien er, at da vi ikke kan eje livstonen, så kan vi heller aldrig miste den.
livstonen lokker og værner os, holder os oppe og er sangbund for hvert trin, når vi går livet i møde.
vi griber ustandseligt efter den, men livets mulighed er utæmmelig.
Guld betyder glæde.
Fortælling om alkymistens forsøg på at finde det ædleste i livet.
En beretning om livet som en lang guldalder.
Ud af skabet!
Alle menneskers liv springer ud af samme læst.
Skabelsen skal ikke hænge på bøjle i skabet.
Øjenkontakt til liv der er levet og folk der skaber sig.
fortælling om verdens skabelsesmyter der mødes i mennesket.
Længslen efter at finde sted.
Der er nok, der har færdige tilbud og hurtige løsninger på livsforståelsen.
De bruger sært nok ensidighed til at give os firkantede regler, vi bare skal følge for at klare det hele.
Og så er der den livskloge forfatter Svend Åge Madsen, som ved, at livet finder sted, og at vi selv igen og igen søger at finde sted.
Foredrag om hans roman, som overraskende hedder ”finder sted”.
I ordet overvintre den sandhed vi forlod.
Det skrevne ord, når aldrig ud før det talte.
Det når sin egen deadline.
Ordets nu, når at dø, før blækket er tørt.
Om det gamle levende ord og skriftens underlige nye gyldighed mellem mennesker.
Jeg havde det lige på læben.
Krise betyder vendepunkt.
Foredrag om de ord man møder undervejs i livet.
Ord der vender op og ned på udvejen.
På livets side.
Måden at se livet på er allerede et valg af glæde.
Grundtvig drejede kristendommen, så den blev glad.
Foredrag om Grundtvigs skift til den glæde, man vælger sig ved at være på livets side.
Det skal skrives!
Fortælling om Søren Aabye Kierkegaard, for egen regning.
Om at leve på klods og få alting skrevet hos livets købmand.
Med tråd til ny dansk litteratur.
Æg.
Æg er livets kilde og døden på den skarpe le.
Man kan ikke lave æggekage uden at slå æg i stykker, siger ordsproget.
Den der vil spise æg, må finde sig i hønsenes kaglen.
Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg, siger H. C. Andersen. Foredrag om ægget der flyttede fra frugtbarheds-troen ind i påsken.
Node-mode og Musik-mord.
Musik er mode og maske, sangen er signal for et nyt slægtled.
Foredrag om den nyeste musik som skaber af livsstil og som våben mod andre.
Mærk,- Alt liv går udad!
Hvilken vej går den nye tid og de nyeste slægtled.
Foredrag om det ældste slægtled i menneskets historie, nemlig de yngste mennesker.
Med tilløb i bogen Supertanker – fra unge om 90’erne.
Højtidsnisser og helårsnisser.
Nissen er dansk som få, men ikke hans navn.
Nisse er et tabuord for gårdboen, der værnede gården.
navnet Nisse kommer af Nicolaus og er et kristent skalkeskjul for en jule-skikkelse, ældre en kristendommen. fortælling om den elskede gårdbo til hverdag og fest.
Venter på vi får begyndt.
Juletræet med sin pynt – og lys som fugle på kviste – er livets træ, der har været trøst og tankehåb i årtusinder.
Fortælling om det gamle livstræ og det ny juletræ, som gemmer fastelavnsriset og majstangen indeni.
Barneglad og engleklog.
Grundtvig kunne sit sprog.
Det mytiske og det poetiske.
En fortælling om et menneske der fortætter tilliden
Bayeux tapetet
Halvfjerds meter verdenshistorie som tegneserie gjort af uldtråde i otte farver - det er bayeux-tapetet.
Fortælling og lysbilleder om historien bag tapetet.
Sang og fortælling
Godt at livet koster livet.
Om det daglige brug af højskolesangbogen som poesibog og opskrifts-samling af livsforståelse.
Møde med sange der pludselig giver nyt liv.
Og glæden ved at livet har en pris og ikke er en tilbudsvare.
Jeg holder af hverdagen.
Glæden i de små ting er emnet for sang og fortælling.
Med tilløb i et digt af Dan Turell.
Og dog bærer blus vi med glæde.
Ordet glad er gammeldansk – med tydningen skinnende lys.
Glæden er lys i mørket.
Sang om at bære blus med glæde og andre glæde og lysmagere i højskolesangbogen.
Drømmende som før.
De gamle vidste, at man kan rende sig syg efter det ny.
Oplysning er ikke sensationer og nyheder.
Maj glæder fordi det er gentagelse og gør skoven atter grøn.
Fortælling om sommerens gamle sange der er drømmende som før.
Lyst og Længsel.
Sange der buldrer af lyst og længsel.
Et stedsegrønt håb der er i live i højskolesangbogens digtere.
Ukuelige håb.
Efteråret er ikke nedgangstid eller håbløshed.
Mørket viger for det ukuelige håb.
Sange der giver efteråret nyt lys.
Gå svanger med Våren.
I efteråret vokser våren sig til.
Mennesker og natur går svanger med våren i årets mørkeste tid.
Fortælling om efterårs sange.
Julen har englelyd.
Julens sange er fælleseje.
Alle er til i de kendte vers og rim.
er er glæde i gentagelsen af ord der umiddelbart maner julen frem, selv i det menneske der fejrer julen i swimmingpoolen.
Alle mine længsler
kærlighedssange
Jeg griber med længsel.
sange der rækker ordene ud for at få greb om livet.
Friheden flyver.
Sange om frihed
Vor angst glødes ud
Om at genfinde håbet og tonen i tilværelsen